En ladeboks benyttes i forbindelse med opladning af elbiler og hybridbiler, og kaldes også for ladestandere. Ligesom en traditionel bil skal tankes med benzin eller diesel, så skal en elbil oplades med strøm, og det sker via ladeboksen.
I dag findes der rigtig mange forskellige ladebokse til installation hjemme i privaten, og det kan være svært at vide hvad man skal vælge. Derudover er det muligt at benytte diverse offentlige ladestationer, som er tilgængelig for alle.
Hvad skal man vælge?
For langt de fleste elbilejere vil det være mest fordelagtigt at investere i deres egen ladeboks hjemme. Udregninger viser at hvis man kører 5.000 – 30.000 km på et år, så er et billigst at have sin egen ladeboks i privaten, og så supplere med offentlige ladestationer hvis det bliver nødvendigt.
Kører man mere, så vil det bedst betale sig at tegne et abonnement hos en af de mange udbydere, som til tilbyder et lade-abonnement via de offentlige ladestationer.
En ladeboks hjemme vil være det man kalder en destinationslader. Denne type lader kan levere op til 22 kW, hvilket betyder at bilen skal være under ladning i længere tid for at opnå fuldt batteri.
På tankstationerne rundt omkring, findes der efterhånden en del af de hurtigladere, som kan oplade med en effekt på op til 50 kW. Dett gør opladning lidt hurtigere, men det tager alligevel et stykke tid.
Tilbage er lynladerne, som er den hurtigste type der findes. Det er en installation som kan levere en effekt helt op til 350 kW, hvilket gør at, et batteriet kan lades hurtigt op. Det er dyrt installere disse lynladere, og de findes primært på rastepladser ved motorvejen og på store tankstationer.