A kasse er en forkortelse for arbejdsløshedskasse, som er en ordning hvor du via et medlemskab, kan sikre dig retten til at modtage dagpenge i forbindelse med arbejdsløshed. Hvis du ikke er medlem så kan du i bedst fald modtage kontanthjælp, og i værste fald stå uden nogen form for indkomst hvis du er arbejdsløs. Derfor vil det for langt de fleste være en god ide at være medlem af en a kasse.
Hvad koster en a kasse?
Et kontingent til de danske a kasser svinger i pris, alt efter hvilken a kasse man vælger at være medlem hos. Kontingentet dækker over et ATP-bidrag som er det samme hos alle a-kasser, og så et adminstrationsgebyr som den enkelte a-kasse selv kan bestemme størrelsen på. Hvis du er på jagt efter den billigste a kasse, så kan du sammenligne priser hos A-kassepartner. Generelt ligger pris-niveauet på 450-550 kr. Uanset hvilken a kasse du vælger, så vil du modtage samme beløb i dagpenge.
Prisen er dog ikke det eneste parameter du skal holde øje med, da der også er forskel i hvad den enkelte a kasse tilbyder dig. Det kan være i fomr af kurser, karriererådgivning osv.
Krav til a kasse medlemmer
For at kunne modtage dagpenge så er der en række krav som man skal leve op til som medlem.
- Været medlem af en a kasse i minimum et år.
- De sidste tre år skal man minimum have arbejdet 52 uger, hvilket er 1952 timer. Dette gælder dog ikke for dimittender.
- Være til rådighed for arbejdsmarkedet.
- Søge arbejde og jobs aktivt.
Flere er usikre på forskellen i mellem a kasser og fagforeninger. Hvis du er en af dem, så anbefaler vi at du læser vores artikel, Hvad er en fagforening.