ATP er en forkortelse for Arbejdsmarkedets Tillægspension. Det er en lovpligtig pensionsordning for alle danske lønmodtagere som arbejder mere end 9 timer ugentligt.
Selve bidraget ligger på størrelsen 284 kr om måneden (2021 tal). Bidraget er todelt, dvs. medarbejder betaler selv 94,65 kr/md. og arbejdsgiverne betaler 189,35 kr./md. Beløbet som bliver sparet er op er forholdsvist beskedent men lidt har også ret.
Selvstændige bestemmer selv hvorvidt de ønsker at indbetale til denne ordning.
Hvor mange penge bliver udbetalt og hvornår?
Pengene bliver først udbetalt når man går på pension. Beløbets størrelse afhænger selvfølgelig af hvor meget der er blevet indbetalt i løbet af et arbejdsliv. Et par måneder inden pensionsalderen indtræffer, så modtager man en besked om hvor meget man får udbetalt og hvornår.
Hvis man kommer på førtidspension i en tidlig alder eller af andre grunde ønsker at få pensionen udbetalt tidligere end den fastsatte pensionsalder, så er dette ikke muligt.
På pensionsinfo.dk er det muligt at se hvor mange penge man har indbetalt via ordningen.